Referat bestyrelsesmøde den 20. og 23. november, 2019

Del-referat af bestyrelsesmøde onsdag d. 20. november kl. 19.30 hos Charlotte.

Tilstede: Charlotte, Mogens og Paul
Afbud: Nina & Niels

1. Valg af referent: Paul

2. Status på økonomi.
Vi har tre hustande i restance efter 2. rykker er udsendt.

3. Status på renovering af Drosselvænget: træer, rodfræsning, plantning af nye træer. Der er blevet rodfræset og der bliver i øjeblikket sat træer i jorden. I december laves fortovet.

4. To træer for enden af Drosselvænget. Det ene er gået ud. Det andet er delvist gået ud og står faretruende tæt på bebyggelsen.
Vi har fået et tilbud på fældning af de to træer på omkring 4.000 kr. hvilket vi har godkendt.

5. Tilbud om yderligere renovering af fortovet på Drosselvænget.
I forbindelse med renovering af fortovet er der enkelte steder – imellem renoveringsstederne – fortov der bør laves, da det også er meget ujævnt. Det er en forholdsvis lav udgift at få gjort – nu hvor de er i gang. Derfor bruger vi sund fornuft og får det gjort med det samme. Det koster ca. 430 kr. pr. kvm. Der vides ikke helt hvor mange kvadratmeter der er tale om – men et sted mellem 10 og 30 kvm.

6. Tilbud om skybrudsrende ved Rypevænget v/Mogens.
Ebbe Dahlsgaard har været ude og se på opgaven. Der er flere muligheder for løsningen – der kommer et tilbud. Vi ved ikke om det holder sig indenfor den økonomiske ramme på 30.000 kr.

7. Ny affaldsordning fra kommunen v/Mogens
Der er en ny affaldsordning på vej. Kommunen og grundejerforeningen skal samarbejde om en løsning for dette. Vi kontakter kommunen efter nytår mht. hvordan det går med etableringen af affaldsordningen. Vi vil være med på råd om løsningen.

Del-referat af bestyrelsesmøde lørdag d. 23. november kl. 12.00 hos Niels.

Tilstede: Niels, Mogens og Paul
Afbud: Nina & Charlotte

8. Dato for generalforsamlingen
Vi forventer at afholde generalforsamling tirsdag den 18. februar. Bemærk det er tidligere end normalt. Det skyldes at vi ønsker at lægge generalforsamlingen tættere på årsafslutningen og giver os flere frihedsgrader i forhold til budget og afvikling af opgaver. Det betyder at varsel skal udsendes i uge 4 og frist for indkomne forslag falder i uge 6.

Dirigent: Paul vil forhøre sig hos enkelte kandidater.
Mødelokale: Paul vil undersøge.

9. Autosvar på bestyrelsesmailen.
Vi sætter et autosvar op på bestyrelsesmailen, som kort forklarer at henvendelsen vil blive behandlet på næste bestyrelsesmøde med mindre andet taler for en hastebehandling.

10. Evt.
Skorstenen på købmandsbygningen er væk!
Lejeren flytter lørdag d. 23. november.

Næste møde er den 7. januar kl 19.30 hos Niels.

Behov for brænde?

Hej Grundejere,

Mandag – onsdag (11. – 13. november) fældes der træer på Drosselvænget.

Det er blevet aftalt med gartneren at han skærer træerne op i passende slæbe/bære stykker. Efter arbejdet er færdigt på onsdag, kan der frit afhentes guf til brændeovnen.

Mvh. Bestyrelsen

 

Træfældning – Drosselvængets hovedvej 11.-13. november.

Træerne langs Drosselvængets hovedvej bliver fældet fra mandag d. 11. til onsdag d. 13. november.

I disse tre dage må der ikke parkeres biler, trailere mv. på Drosselvængets hovedvej. Ydermere vil vejen blive spærret af i kortere perioder.

Vil man være helt sikker på at kunne komme væk fra området i sin bil, er det en god idé i disse dage, at parkere fx ved parkeringspladsen ved Købmandsbygningen.

Arbejdet startes tidligt mandag morgen. Find derfor gerne parkering allerede søndag aften.

Mvh. Bestyrelsen

Hjælp Politiet med din videoovervågning.

Kære Grundejere.

Vi er i Politiet interesseret at vide, hvor vi kan indhente videoovervågning i forbindelse med hvis en større hændelse indtræffer i fremtiden.

Det er vigtigt for os i efterforskningsmæssig henseende at vide, at du som privat person har videoovervågning.

Det kan være, at en farlig gerningsmand tager flugten på jeres vej og gemmer sig i jeres have eller hus. Og netop et foto/video kan hjælpe os ubeskriveligt meget.

Registrer derfor, hvis man ønsker det, jeres private kameraer på nedenstående link.

På forhånd tak for hjælpen.

https://politi.dk/kamera

Referat BS-møde d. 22. okt 2019

Referat bestyrelsesmøde tirsdag d. 22. okt hos Nina Dr. 201

Tilstede: Mogens, Charlotte, Nina og Paul

Valg af referent: Paul

  1. Status på økonomi. Intet at bemærke.
  2. Helhedsplan: Antal har evt. lavet nogle spørgsmål til skemaet. Punktet foreløbigt udsat
  3. Købmandsbygningen: status på lejeren. Fraflytter snarest.
  4. Status på afvisning af klage vedr. skorstenen på købmandsbygningen – hvad er næste skridt.: Vi skriver endnu engang til kommunen og bliver lidt skarpere i tonen.
  5. Træfældning på Drosselvænget: Arbejdet påbegyndes i løbet af November. Der kommer mere information til beboerne når arbejdet nærmer sig.
  6. Evaluering af aflyst arbejdsdag. Kan vi gøre mere for at få beboerne til at melde sig til? Måske skal der skrives ud og komme en seddel i postkasserne til hver husstand. Ellers er opslag på hjemmesiden og på facebook det vi gør. Men måske i bedre tid og flere opfordringer.
  7. Registrer kameraovervågning – opfordring fra Politiet. Vi melder det ud på hjemmesiden og facebook.
  8. Evt. Mogens: prøver at indhente tilbud om rengnvands-renden ved Rypevænget. Line har valgt at trække sig fra bestyrelsen. Vi siger 1000 tak til Line for sit store arbejde og engagement gennem mange år. Antal har også valgt at trække sig fra bestyrelsen. Vi siger tak for mærkbar indsats på kort tid.

Næste møde d. 20 november – kl. 19.30 hos Charlotte.

Fælles arbejdsdag lørdag d. 5. okt.

Kære alle sammen,

Husk der er fælles arbejdsdag lørdag d. 5. okt. kl. 10 – 14.

Der skal rettes fliser på stierne, fjerne noget beplantning på gæsteparkeringspladserne mv.

Af hensyn til indkøb af øl og vand må man meget gerne tilmelde sig ved at skrive til bestyrelsen, om man kommer – eller – tilmelde sig begivenheden i Facebook gruppen.

Mvh. Paul

Opdatering vedr. købmandsbygningen

Ejeren af købmandsbygningen har lejet bygningen ud til et firma, som vil lave produktion af vegansk mad. Det er ren produktion – et industrikøkken uden udsalg. Lejeren er i fuld gang med at omdanne bygningen til dette formål. Udenpå bygningen er der ovenikøbet også kommet en skorsten/udluftningstragt.

Vi har i bestyrelsen været ret opmærksomme på hvad der sker i bygningen, da der i lokalplanen står at bygningen skal have et detailhandelsformål. Lokalplan 13, §3. Områdets anvendelse, stk. 3.4: ”Det på kortbilag I med C anførte areal må kun anvendes til opførelse af bebyggelse til den for kvarterets nødvendige forsyning af dagligvarer”. Vi har et par gange været i kontakt med kommunen for at gøre opmærksom på hvad der sker.

Kommunen har etableret kontakt med ejeren og det mæglerfirma der udlejer stedet. De er gjort bekendt med at den forestående udlejning ikke er i henholdt til lokalplanen. Kommunen har i øjeblikket ikke hørt yderlig fra ejeren eller lejeren. Vi fortsætter med at holde kommunen op på at lokalplanen ikke bliver overholdt. Derudover prøver vi også at komme i kontakt med ejeren af bygningen.

Skal bygningen bruges til andet end detailhandel, skal lokalplanen ændres og beboerne høres. Her tænkes selvfølgelig specielt på de nærmeste naboer og de gener de vil blive berørt af. Ydermere undrer det os at man prøver at etablere en produktionsvirksomhed i et rækkehus/villakvarter. For hvis man får lov til det, kan der vel også ligge et stenhuggeri, et lille slagteri mv. – bare for at være lidt firkantet.

Vi kommer selvfølgelig med mere information når der er mere nyt.

Fastelavn

Hej Ullerødder!

Er der nogen som har lyst til at arrangere fastelavn søndag d. 3. marts?

Der skal laves en indbydelse, med tilmelding af antal børn og voksne.

Tales med ejerne af carportene, enten ved Drosselvængets første eller anden stikvej.

Der skal fx købes: tønder (tre stk.) + fyld i tønderne, slikposer, fastelavnsboller, juice/kakao, en lille skarp, laves kaffe/the.

Så skal det hele laves klar til dagen – sættes op – og pakkes ned.

Hvem melder sig?

Skriv til bestyrelsen@ulleroden.dk