Træfældning – Drosselvængets hovedvej 11.-13. november.

Træerne langs Drosselvængets hovedvej bliver fældet fra mandag d. 11. til onsdag d. 13. november.

I disse tre dage må der ikke parkeres biler, trailere mv. på Drosselvængets hovedvej. Ydermere vil vejen blive spærret af i kortere perioder.

Vil man være helt sikker på at kunne komme væk fra området i sin bil, er det en god idé i disse dage, at parkere fx ved parkeringspladsen ved Købmandsbygningen.

Arbejdet startes tidligt mandag morgen. Find derfor gerne parkering allerede søndag aften.

Mvh. Bestyrelsen

2 thoughts on “Træfældning – Drosselvængets hovedvej 11.-13. november.

  1. Carlsen forventer, at han bliver færdig med at fælde i dag, den 13/11, og går straks videre til at plante de nye træer.

    Derefter tager han flisearbejdet som aftalt uden udvidelser.

    Mvh Charlotte

  2. Kære alle

    Nina og jeg har nu haft møde med gartneren og hans makker.

    Status er, at fældningen og plantningen langs vejen er tæt på at være færdig. De mangler kun at rodfræse den ene stub ved 2. stikvej, og så at fjerne de to ekstra træer for enden af vejen.
    Gravearbejdet i forbindelse med plantning af de nye træer var mere omfattende end forventet pga mange gamle trærødder og lerlag. De nye træer ser fine ud – ikke mindst sammenlignet med dem, der senest er plantet på Rypevænget. Der er blevet ryddet fint op undervejs og efter afslutning af plantningen – flere naboer har endda været tilfredse.

    De tager fat på opretning af fliserne på mandag. Tilbudsprisen holder desværre ikke, når vi vælger kun at få lavet de allerværste dele af hele strækningen. Der er både de største rødder og mange udløbere, og de er derfor nødt til at rodfræse for at få planeret underlaget også ved siden af fliserne, og ikke kun ud mod vejen, men også ind mod bebyggelsen, hvor de skal skære nye kanter og fylde ud med grus og jord. Vi har accepteret vilkårene og prioriteret, at vi får rettet de værste stykker i sammenhæng. Og vi har pointeret, at vi ikke kan gå ud over det aftalte rammebeløb.

    Der kan komme knækkede fliser undervejs. Sig til, hvis I kender til et lille restlager – kan der ligge nogle i fællesskuret?

    Glædelig advent
    Charlotte

Skriv et svar