INDBYDELSE til SOMMERFEST – lørdag den 24. august

Lørdag d. 24 august indbydes der til eftermiddags-leg, og fest om aftenen.

Eftermiddags-arrangement

Fra kl. 15 – Inden festen om aftenen, vil der være fælles familie farlige lege om eftermiddagen, som foregår mellem forældrenes børn og deres fantastiske forældre! Alle fælles lege vil foregå på foreningens fællesarealer eller fodboldbane.

Aften-arrangement

Kom til en festlig, folkelig, fyrig og farverig, samt fornøjelig fest i festteltet på foreningens fælles arealer fra ca. kl. 17. Der vil være grill, hvor I kan tilberede jeres medbragte mad (Husk eget service og evt. egne stole og bord).

Der var ikke flertal for folkedans iblandt festudvalgets ideer til aftenens festlige og fornøjelige festoplevelse. I stedet faldt valget på Per Rock som kan danse fantastisk Lindy Hop og gå amok i festlig swingdance. For Per Rock er fantastisk flot og festlig samt fornøjelig til at lære fra sig – og det skal I forsøge at lære. Kl. ca. 20 Går vi amok med Per Rock 😉 Læs mere her: https://www.per-rock.dk.

Så kom glade alle aldre og få en festlig og fornøjelig aften i jeres fantastiske flotte, farverige- dansesko og festtøj – mænd som kvinder og børn. Der vil være masser af friske fadøl fra fustager, hvor der også må fortælles fælles frække og friske fraser.
Velkommen til FEST !

PS. For at få dette festlige indslag til at fungere kræver det, at vi mødes mindst femten flittige festteltopsættere torsdag d. 22/8 kl. 19.05 på fællesarealet.